Du skal vælge et cykelhold bestående af 8 ryttere. Rytterne du kan vælge er navngivet efter de ryttere som deltager i virkelighedens cykelløb og præstationerne fra virkelighedens etaper veksles således til point på dit hold efter nedenstående pointsystem.
Du kan frit udskifte ryttere frem til det annoncerede tidspunkt for starten på første etape (evt. prolog). Derefter er det ikke længere muligt at udskifte ryttere, så det gælder om at tænke langsigtet, når du sammensætter dit hold.
Din holdudvælgelse bør være baseret på research og din egen gode mavefornemmelse. Men husk også at du kan skifte kaptajn mellem dine ryttere til hver runde. Vælg derfor nogle forskellige typer, så du har mulighed for at vælge en konkurrencedygtig kaptajn til alle slags etaper dvs. sprint- og bjergetaper samt enkeltstarter og evt. ryttere der i mindre grad kører klassement, men kan satse på en etapesejr.
Generelt er det en god idé at navigere lidt rundt i spillet for at lære regler, pointsystem og funktioner at kende. Hvis du opnår et godt kendskab til spillet, har du større chance for at havne i den sjove ende af highscorelisten. Du vil desuden opdage at man mange steder kan "dykke ned" i spillet, og f.eks. se udspecificerede oversigter for både ryttere samt egne og andre deltageres hold.
Placering | Etape | Klassement | Sprint |
---|---|---|---|
1. Plads | 250 Point | 60 Point | 60 Point |
2. Plads | 210 Point | 50 Point | 50 Point |
3. Plads | 180 Point | 40 Point | 40 Point |
4. Plads | 160 Point | 30 Point | 30 Point |
5. Plads | 140 Point | 25 Point | 25 Point |
6. Plads | 130 Point | 20 Point | 20 Point |
7. Plads | 120 Point | 15 Point | 15 Point |
8. Plads | 110 Point | 10 Point | 10 Point |
9. Plads | 105 Point | 7 Point | 7 Point |
10. Plads | 100 Point | 5 Point | 5 Point |
11. Plads | 90 Point | - | - |
12. Plads | 88 Point | - | - |
13. Plads | 86 Point | - | - |
Osv. indtil… | |||
31. Plads | 50 Point | - | - |
32. Plads | 49 Point | - | - |
33. Plads | 48 Point | - | - |
Osv. indtil… | |||
75. Plads | 6 Point | - | - |
76.-80. Plads | 5 Point | - | - |
81.-85. Plads | 4 Point | - | - |
86.-90. Plads | 3 Point | - | - |
91.-176. Plads | 2 Point | - | - |
Placering | Bjerg | Hold | Holdtidsk. |
---|---|---|---|
1. Plads | 60 Point | 20 Point | 100 Point |
2. Plads | 50 Point | 16 Point | 80 Point |
3. Plads | 40 Point | 14 Point | 70 Point |
4. Plads | 30 Point | 12 Point | 60 Point |
5. Plads | 25 Point | 10 Point | 50 Point |
6. Plads | 20 Point | 8 Point | 40 Point |
7. Plads | 15 Point | 7 Point | 30 Point |
8. Plads | 10 Point | 6 Point | 20 Point |
9. Plads | 7 Point | 5 Point | 10 Point |
10. Plads | 5 Point | 4 Point | 5 Point |
Rytterne tildeles point i forhold til deres reelle placering på de enkelte etaper. Ryttere der ikke gennemfører en etape, får 0 point for den runde hvor de udgik.
Hvis 2 eller flere ryttere får tildelt samme placering af løbsledelsen - f.eks. rytter nr. 7, 8 og 9 - så tildeles de alle sammen point, som om de kom ind på 7. pladsen. Rytter nr. 10 tildeles i så fald stadig point tilhørende 10. pladsen.
Efter hver etape gives der point til samtlige (aktive) ryttere på de teams, som indtager placeringerne 1-10 i holdkonkurrencen.
Point for klassement, sprint og bjerg gives til de ryttere som vinder eller forsvarer den respektive placering på etapen. Der gives altså ikke point for at køre i hhv. førertrøjen, pointtrøjen og bjergtrøjen!
For point- og bjergtrøjen gælder, at pointene gives til den rytter som fører konkurrencen. Det er altså underordnet om rytteren kører i trøjen (han kan f.eks. køre i førertrøjen i stedet).
I tilfælde af holdtidskørsel: Erstatter point for "Etapeplacering" på dagen for holdtidskørsel. Bemærk at der gives samme point for "Holdtidskørsel" til alle holdets aktive ryttere. Bortset fra denne afvigelse, fungerer pointsystemet som normalt på dagen for holdtidskørsel.
Du skal vælge én af dine 8 ryttere som kaptajn. Din kaptajn optjener point på almindelig vis, men derudover får du et tilsvarende antal point tilført som en "kaptajnbonus".
Bemærk: Du kan skifte kaptajn mellem hver etape, så sørg altid for at vælge den rytter som du tror, vil klare sig bedst på den enkelte etape.
Sørg for en sikkerheds skyld at skifte kaptajn til den kommende etape senest 5 min. før etapen starter. Kaptajnskifte åbner igen ca. kl. 21.30, når etapen er blevet opdateret og verificeret.
Bemærk at din eventuelle kaptajnbonus IKKE vises ud for rytteren på din holdside. Pointene vises derimod i "Kaptajnbonus-feltet" på holdsidens rundeoversigt. Dette skyldes at bonusen ikke er en generel pointtildeling til rytteren, men udelukkende en bonus til dit hold (der er jo mange andre deltagere som har samme rytter, uden han er valgt til kaptajn).
Du skal vælge 8 ryttere til dit hold fordelt på følgende kategorier:
2 ryttere fra kategori 1 3 ryttere fra kategori 2 2 ryttere fra kategori 3 1 rytter fra kategori 4
Bemærk at der IKKE er begrænsninger for hvor mange ryttere du må vælge fra hvert team.
Den officielle deltagerliste kommer ca. 24 timer før start. Vi vil hurtigst muligt derefter deaktivere de ryttere som ikke kommer med i spillet. Det vil fremgå af din teamoversigt hvilke ryttere som skal skiftes ud (deaktiverede ryttere er "krydset over").
Vi gør opmærksom på at deltagerne selv er ansvarlige for at holde sig orienteret om virkelighedens udskiftninger, og derefter udskifte de ryttere som ikke stiller op i løbet. Der kompenseres på ingen måde for eventuelle fejl/mangler i trupperne.
Ryttere som udgår bliver deaktiveret i spillet, og modtager således ikke længere point (heller ikke for etapen som de udgik på).
Deaktiverede ryttere markeres ved at de er "krydset over" på den grafiske holdvisning. Bemærk at du ikke kan udskifte ryttere, der bliver deaktiveret som følge af at de udgår. Dette er uanset hvad årsagen til rytterens exit måtte være!
Eventuelle dopingsager får ingen indflydelse på allerede opdaterede runder. Udelukkede ryttere/hold bliver naturligvis deaktiveret i spillet, men får ikke frataget point, som de har opnået i tidligere runder.
Eventuelle påvirkninger af coronavirus/COVID-19 - såsom udgåede ryttere, hold, etaper osv. - håndteres ikke anderledes end hvis forholdet havde haft en anden årsag. Vi henviser i øvrigt til vores generelle regler og forbehold ang. "Aflysning af managerspil" samt "Tvivl og uenighed" (punkt 9 og 10).
Hver deltager må maks. oprette 20 hold. Dette er ud fra en sportslig betragtning for at svække muligheden for at "helgardere" sig til topplaceringer.
Alle hold skal være aktiveret inden det annoncerede tidspunkt for første etape/prologen. Det vil ikke være muligt at oprette/aktivere hold efterfølgende.
Deltagelse med Guld+ hold (som inkluderer deltagelse om præmier) kræver at deltageren er minimum 18 år og bosiddende i Danmark. Alle deltagere der opretter Guld+ skal validere sig med MitID.
Ca. 2-3 timer efter at en etape er afsluttet, vil resultatet blive opdateret i systemet. Herefter vil rytterne fortsat være låst frem til ca. kl. 21.30, hvor der åbnes for kaptajnskifte til den efterfølgende etape/runde. Dette er for at sikre, at resultaterne er korrekte, inden der åbnes for handel igen. Opdateringen kan tage længere tid for runde 1 og 2, hvor der derfor åbnes for kaptajnskifte kl. 23.00.
Når rytterne bliver låst op efter validering af resultaterne, er det alene Swush.com som afgør, om der foretages korrektioner.
Spillet slutter efter den sidste etape er gennemført, opdateret og verificeret i spillet.